Her giver vi dig dagens nyheder i kort form. Vi opdaterer hele tiden, hele dagen. Du kan tippe TV 2s journalist her.
Dødstallet fra den kraftige orkan Otis, som ramte Acapulco på Mexicos sydlige stillehavskyst tidligere på ugen, er steget til 39, oplyser myndighederne lørdag. Det skriver Reuters. Over 220.000 hjem og 80 procent af hotellerne i den store havneby med omkring 640.000 indbyggere, blev ramt af uvejret. Orkanen ramte Acapulco med vindstød på 266 kilometer i timen, og det er en af de værste storme, der nogensinde har ramt den mexicanske stillehavskyst.
Stadig flere unge får tildelt førtidspension
I løbet af de tre første kvartaler i år er der blevet tilkendt over 16.000 nye førtidspensioner. Det er den største stigning i antallet af førtidspensioner for samme periode i de seneste 20 år ifølge brancheorganisationen SMVdanmark. Det skriver Politiken. Samlet set er der i øjeblikket over 243.000 førtidspensionister mod knap 207.000 i 2018. Det er stik imod intentionen i den reform af førtidspensionen, der trådte i kraft i 2013.
Ungarn forbyder unge til international fotokonkurrence
Ungarns regering har forbudt unge under 18 år at besøge World Press Photo-udstillingen, der vises i Budapest. Det skriver Reuters. Regeringen henviser til, at bestemt billeder i konkurrencen viser LGBT–indhold. Viktor Orban, der er premierminister i Ungarn, indførte i 2021 en lov, der forbyder "visning og promovering af homoseksualitet" i bøger og film, som er tilgængelige for personer under 18.
Dyrenes Beskyttelse med opfordring efter fund af kat
En kat, der havde syv hagl i hovedet, er blevet fundet i Hagsholm Skov i meget dårlig tilstand. Det skriver TV 2 Østjylland. Dyrenes Beskyttelse modtog katten, der endte med at blive aflivet. Flemming Nielsen fra Dyrenes Beskyttelse vurderer, at katten muligvis er blevet skudt med et luftgevær. Det vides ikke, hvorfor katten er blevet skudt. Men hvis man har forsøgt at aflive sin kat, opfordrer Dyrenes Beskyttelse til, at man ikke gør det selv. Man skal søge hjælp andre steder, siger Flemming Nielsen.
Julekalender optages på kulturattraktion på Lolland
'Tidsrejsen 2', som er DRs julekalender i 2024, er delvist optaget på Middelaldercentret i Sundby på Lolland. Det bekræfter DR over for Folketidende. Den oprindelige julekalender 'Tidsrejsen' blev sendt første gang i 2014 og får altså en efterfølger til næste år.
Mand dræbt af skud afgivet af politiet
Midt- og Vestjyllands Politi har lørdag eftermiddag afgivet skud mod en mand på gaden i Holstebro, og nu er manden afgået ved døden. Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse. Den uafhængige Politiklagemyndighed har overtaget sagen. Politiet skriver, at der blev givet førstehjælp, og efterfølgende blev manden fløjet med lægehelikopter til Aarhus Universitetshospital i Skejby, hvor manden efterfølgende afgik ved døden.
Mike Pence trækker sig fra præsidentvalgkampen i USA
USA's tidligere republikanske vicepræsident under Donald Trump, Mike Pence, meddeler lørdag, at han trækker sig fra præsidentvalgkampen. Det skriver Reuters.
Person stukket ned midt i København
En person er blevet stukket med kniv i København. Det oplyser Københavns Politi på det sociale medie X. Politiet skriver, at de er til stede på Vimmelskaftet 39 i Indre By i København, hvor personen blev stukket ned. Området er afspærret, og politiet opfordrer derfor folk til at finde alternative veje. TV 2 forsøger at få en kommentar fra Københavns Politi.
Superligakamp afbrudt af demonstrant
Superligakampen mellem FC København og Hvidovre IF i parken blev kortvarigt afbrudt af en baneløber, der brugte anledningen til at gøre opmærksom på situationen i Gazastriben. Det skriver TV 2 Kosmopol. Baneløberen var iført en t-shirt med det palæstinensiske flag. Ifølge mediet foregik hændelsen ganske udramatisk, og baneløberen blev eskorteret væk af sikkerhedsvagterne.
Strejkende Tesla-ansatte trues med fyreseddel
Siden natten til fredag har ansatte på Teslas fabrikker i Sverige strejket. Og nu truer Tesla med at opsige de strejkende ansatte og planlægger åbenbart at indsætte arbejdskraft, som bryder strejken. Det skriver Dagens Nyheter, der har oplysningerne fra fagforeningen IF Metall. Ifølge fagforeningen nægter Tesla at indgå en kollektiv aftale.
Politi har affyret skud mod "voldsom" mand
Midt- og Vestjyllands Politi afspærrer i øjeblikket et område af Holstebro centrum, og i forbindelse med en anholdelse har politiet affyret skud mod en mand. Det bekræfter Midt- og Vestjyllands Politi over for TV MIDTVEST. Ifølge Lars Even, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, så har vidner fortalt dem, at en voldsom mand smadrede ruder ved butikkerne i centrum.
Politi afspærrer centrum i vestjysk by
Midt- og Vestjyllands Politi afspærrer i øjeblikket et område af Holstebro centrum. Det skriver TV MIDTVEST. Ifølge mediet er en redningshelikopter landet omkring Musikteatret i Holstebro. Afspærringen af området er omkring Den Røde Plads, Brotorvet og Musikteateret i Holstebro. Det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvorfor Midt- og Vestjyllands Politi har afspærret området. TV 2 forsøger at få en kommentar fra politiet.
Uheld på motorvejen
Der er sket et trafikuheld på frakørslen ved E45 Sønderjyske Motorvej mod Flensburg. Det oplyser Vejdirektoratet. Trafikuheldet kan passeres forsigtigt, og derfor opfordrer Vejdirektoratet til, at man nedsætter hastigheden.
Opdateret: Oprydningsarbejdet efter uheldet er afsluttet.
Brand i rækkehus – beboer kørt på sygehuset
Der var lørdag eftermiddag brand i et rækkehus på Stenhusvej i Holbæk. Det oplyser Jan Bruun, der er indsatsleder hos Vestsjællands Brandvæsen, til Sjællandske Nyheder. Ifølge indsatslederen er husets beboer blevet kørt til tjek på sygehuset for mulig røgforgiftning. Han uddyber, at branden opstod i soveværelset i rækkehuset.
Nye Borgerlige bløder medlemmer
Nye Borgerlige bløder medlemmer efter partiets uro og er blevet næsten halveret på under et år. I februar havde partiet ifølge Politiken knap 12.000 betalende medlemmer, mens det nu er nede på 6500. Det fremgår af årsmødet, hvor tallene blev fremlagt under aflæggelsen af regnskabet for partiets bagland, som godkendte det.
Folkeskolelærer politianmeldt af forældre
En lærer fra Rolf Krake Skolen i Holstebro er blevet politianmeldt af et forældrepar, der har et barn på skolen. Det bekræfter Midt- og Vestjyllands Politi til Dagbladet Hosltebro Struer. Ifølge TV MIDTVEST, der har talt med en anden forældre, går anklagerne på, at eleverne har oplevet, at læreren har været voldelig, verbal grov og i en episode proppet papir i munden på en elev. TV MIDTVEST har kontaktet skolen, der ikke kan kommentere sagen. Ifølge Dagbladet Holstebro Struer vil læreren heller ikke kommentere sagen.
Mark Rutte melder sig på banen til NATO-toppost
Den mangeårige hollandske premierminister, Mark Rutte, kalder stillingen som NATO-generalsekretær "meget interessant". Det sker ifølge mediet De Telegraaf lørdag i et interview med det hollandske radioprogram Spuigasten. Han mener selv, at han ville kunne bidrage til posten, men siger samtidig, at det ville være godt, hvis en kvinde blev leder af den vestlige militæralliance.
Politi frigiver nye billeder af voldtægtsmistænkt mand
Nordjyllands Politi har offentliggjort nye billeder af den mand, som politiet mistænker for voldtægt og voldtægtsforsøg fredag 20. oktober i Østerådalen i Aalborg. Det er politiets opfattelse, at den mistænkte er af udenlandsk herkomst uden fast tilknytning eller med en løsere tilknytning til Aalborg. Hvis man har oplysninger om manden eller andre oplysninger, skal man kontakte politiet, står der i pressemeddelelsen.
Færge mellem Aarhus og Samsø er ude af drift
Hurtigfærgen mellem Aarhus og Samsø er igen taget ud af drift, da den har en defekt motor. Det skriver Samsø Rederi på Facebook. Det er kun få måneder, siden færgen sidst var taget ud af drift.
Metangas formentlig årsag til brand i mine
Det er formentlig en eksplosion af metangas, som har forårsaget en minebrand i Kasakhstan, der har dræbt mindst 21 personer. Det oplyser selskabet bag minedriften, ArcelorMittal, ifølge nyhedsbureauet AP.
Author: Philip Morton
Last Updated: 1699542242
Views: 1097
Rating: 3.6 / 5 (95 voted)
Reviews: 81% of readers found this page helpful
Name: Philip Morton
Birthday: 1917-01-28
Address: 3687 Campbell Lane Suite 122, North Patriciaburgh, CT 24755
Phone: +4368300296745372
Job: Article Writer
Hobby: Cycling, Cooking, Robotics, Surfing, Role-Playing Games, Pottery, Drone Flying
Introduction: My name is Philip Morton, I am a valuable, rich, bold, dedicated, Precious, irreplaceable, unwavering person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.